Willumsens notesbøger

Willumsen testamenterede hele sin samling af egne værker, sin kunstsamling og sit righoldige arkiv med fotografier, bøger, breve, dagbøger, notater og optegnelser, samlet gennem et langt liv, til museet.

I notesbogen fra 1893 kan man læse om Willumsens filosofiske og kunstteoretiske overvejelser, som ligger til grund for Jotunheim og de første skitseudkast til Det Store Relief.  

I små notesbøger noterede Willumsen gennem det meste af livet oplysninger om sin dagligdag, og de udgør en uvurderlig kilde til præcis viden om hans arbejdsproces og aktiviteter. Man kan følge kunstneren på hans rejser rundt i Europa og læse om hans møder med andre kunstnere, museumsfolk og kunsthistorikere. Notesbøgerne giver indblik i hans indkøb af kunst, viser hans regnskaber og blotlægger en nøjsom registrering af vejrforhold. I 1914 nedskriver Willumsen fx med karakteristisk tørhed: ”Sol / rejste fra Rom kl. 9 kom / til Siena kl. 2 / graavejr, lidt / Regn”. Under 2. Verdenskrig kan vi læse om nød og fare: ”Flaaden bombarderer / Kysten vesten for Cannes / og selve Cannes tæt / Ved os. / Et Stykke af en Granat findes / Paa min Seng”.

J.F. Willumsens notesbog for årene 1892-1898 (Opslag med blanke sider er udeladt)

En stor del af Willumsens notesbøger er transskriberede. Klik på de enkelte årstal og læs dem her:

1898
1901a
1901b
1902-1903
1903a foraar
1903b
1905
1905-1906
1906
1907
1908-1909
1909-1910
1910-1911
1911a
1911b
1911c
1912a
1912b
1913
1914
1914 Grækenland
1915
9/1915-3/1916
1916
1918
1919
1920A
1921
1922
1923
1924
1925
1926
1927
1928
1929 Januar
1930
1931
1932
1933
1934
1935
1936
1937
1938
1939
1940
1941
1942
1946
1947
1948
1949
1950
1951
1952