I bølgen blå. Willumsen og de badende børn
7. september 2016 – 8. januar 2017

Omdrejningspunktet i udstillingen I bølgen blå. Willumsen og de badende børn er Willumsens hovedværk Sol og ungdom fra 1910, der er udlånt til udstillingen af Göteborgs Konstmuseum. Maleriet er både et hovedværk i dansk kunst og indenfor den nordiske vitalisme. Alligevel er det de færreste danskere, der rent faktisk har set billedet, da det ikke har været udstillet i Danmark siden 1912. På J.F. Willumsens Museum findes generalprøven til maleriet – Badende børn på Skagens Strand – et værk, som mange opfatter som det endelige. På udstillingen bliver det for første gang muligt at se de to malerier sammen.

Udstillingen I bølgen blå. Willumsen og de badende børn præsenterer Willumsens to monumentale badebilleder gennem forskellige temaer:

ARBEJDSPROCESSEN: FRA IDÉ TIL FÆRDIGT VÆRK
Her udfoldes værkets vidtfavnende tilblivelsesproces, de kunstneriske eksperimenter, og motivets udvikling. Hele arbejdsprocessen kan følges, dels gennem Willumsens breve, dagbogsoptegnelser og fotografier, dels gennem hans omfattende skitsemateriale. Willumsen udførte både små, modellerede figurer og i hundredvis af tegnede og malede skitser, hvor han nærstuderede forskellige figurkompositioner, bearbejdede farve-, lys- og skyggeforhold, og eksperimenterede med den landskabelige iscenesættelse.

PROLOG: DEN KUNSTHISTORISKE KONTEKST
Dette tema har fokus på de kunsthistoriske og kulturelle tendenser, som formen og indholdet i Willumsens badebilleder er inspireret af, og undersøger hvorfor modtagelsen af Sol og ungdom var så forbeholden. I denne del af udstillingen indgår der bl.a. badebilleder af henholdsvis P.S. Krøyer og Laurits Tuxen.

WILLUMSENS TEKNIK OG FARVEBRUG
Den teknik Willumsen brugte til fremstillingen af Badende børn på Skagens Strand og Sol og ungdom adskiller sig markant fra hans andre malerier. Selv forklarede han, at malemåden skulle rette sig efter motivet, og derfor måtte alt vige for hensynet til lyset og livskraften. På næsten pointillistisk vis har han benyttet korte, hurtige penselstrøg, sat tæt ved siden af hinanden, for at understrege motivets dynamik og vitale karakter.

TURISME: STRANDLIV OG BADEKULTUR
Temaet belyser forholdet mellem Willumsens badebilleder og periodens spirende turisme og badekultur. Det var ikke tilfældigt, at Willumsen valgte at tage til Skagen i 1906 og igen i 1909 for at arbejde med motivet af de badende børn. Dels var det her, at nogle af Danmarks fremmeste repræsentanter for 1880’ernes og 1890’ernes friluftsmaleri var samlet, og dels var Skagen omkring år 1900 ved at forvandle sig fra et afsondret fiskerleje langt fra civilisationen til en fashionabel badeby. Her kunne det moderne bymenneske slappe af og helbredes for alverdens psykiske og fysiske skavanker fx ved at spadsere en tur på stranden, nyde den friske luft, tage solbad og ikke mindst bade i det helbredende hav.

DEN SUNDE OG NATURLIGE KROP OG VORES FORHOLD TIL NØGENHED
I Willumsens badebilleder optræder de nøgne, legende børn og unge som symboler på livsglæde, naturlighed og samhørighed med naturen. Som beskuer forføres man umærkeligt af forestillingen om den ideale og ufordærvede livsførelse, som billederne synes at promovere. Willumsen har også helt udeladt enhver form for beklædning og andre genstande, der kunne medvirke til at tidsfæste motivet, og dermed knytte det til en specifik periode. Derfor konfronteres man som beskuer med barnets og den unges nøgne krop som kulturel konstruktion. Hvordan tolker og aflæser vi den nøgne krop – dengang og i dag? Måske forarges vi en smule eller bliver pinligt berørte?

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Skagens Kunstmuseer

”I bølgen blå” har modtaget støtte fra: 15. Juni Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Ny Carlsbergfondet, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Skagens Museums Venner, Spar Nord Fonden, Toyota-Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.