Kongesønnens bryllup J.F. Willumsen

Kongesønnens bryllup 1888-1949

I 1888 udførte Willumsen Kongesønnens bryllup, som han indsendte til Charlottenborg for at få det optaget på forårsudstillingen. Det lykkedes imidlertid ikke, og han blev så opbragt over afslaget, at han erklærede, at det var sidste gang, han ville indsende et kunstværk.

I efteråret 1889, da det blev vist på Willumsens egen udstilling hos kunsthandler Kleis, blev billedet kritiseret af Karl Madsen – den senere direktør for Statens Museum for Kunst. Selve kongesønnen kaldte han ’en yderst uheldig Figur, en vigtig pyntet Urtekræmmersvend med en impertinent Mine’ (Politiken 28.10. 1889). Karl Madsen mente dog, at billedet som helhed var værdigt til at blive optaget på Charlottenborg.

Kritikken fik Willumsen til at overklæbe netop kongesønnen med et stykke sort stjerneformet papir, og langt senere under et ophold i København 1948-1949 skar han dette parti samt kongesønnens mor ud af billedet. Han indsatte i stedet en bane lærred på 60 cm, hvor han på ny malede kongesønnen og bruden. For at forbedre kompositionen øgede han desuden lærredet til venstre med 55 cm. Den nye venstre side samt kongesønnen og hans brud og en råbende tjener fra 1948-49 står i skarp modsætning til billedets højre side. Her har J.F. Willumsen dog tilføjet endnu en tjener.

I Kongesønnens bryllup finder et stilistisk møde mellem den unge og den aldrende Willumsen sted. Ungdomsårenes naturalistiske og socialrealistiske stil udfordres af et karikerende og farvesprudlende udtryk fra den aldrende kunstner hånd.

Willumsen var altid meget omhyggelig i planlægningen af sine store figurbilleder. Han udførte talrige skitser, som ofte er smukke og spændende vidnesbyrd om hans arbejdsproces, og hans arbejde med Kongesønnens bryllup er ingen undtagelse. Stilen i de tidlige skitser er præget af Willumsens interesse for naturalismens ucensurerede virkelighedsopfattelse. Willumsens ombearbejdning af Kongesønnens bryllup i 1948-49 er mere veldokumenteret.

Det er muligt at læse mere om ‘Kongesønnens bryllup’ i bogen ‘Et værk uden grænser’.

Se flere værker fra samlingen

Jotunheim J.F. Willumsen

Jotunheim

Askeuren med sørgehøjtidlighed J.F. Willumsen

Askeurne med valmuer

ravnene J.F. Willumsen

Ravnene

Plakat til Atelierudstilling 1910 J.F. Willumsen

Plakat til Atelierudstilling 1910

En fysiker. Generalprøve J.F. Willumsen

En fysiker

Naturskræk efter stormen no 2 J.F. Willumsen

Naturskræk. Efter stormen no. 2

Invasionen J.F. Willumsen

Invasionen

Det store relief J.F. Willulmsens Museum

Det store relief

Selvportræt i malerbluse. 1933 J.F. Willumsen

Selvportræt i malerbluse

Redentorfesten J.F. Willumsen

Venedigbilleder

Trilogien billede 3 Himmelgåden J.F. Willumsen

Trilogien Tizian døende

Michelle Burret danser ilddansen J.F. Willumsen

Dansende kvinder

Tanagra J.F. Willumsen

Tanagra

Projekt til statue af kunstmaleren J.F. Willumsen

1940’erne

Kongesønnens bryllup J.F. Willumsen

Kongesønnens bryllup