Gamle samling

Med sit alsidige indhold, som begynder med antikken og slutter med samtiden, og geografisk dækker store områder fra Danmark til Sydøstasien, er J.F. Willumsens kunstsamling en personlig kunsthistorisk fortælling. J.F. Willumsens private kunstsamling, den såkaldte ”Gamle Samling”, består af godt 2000 værker, heriblandt ægte og uægte antikker, byzantinsk ikonmaleri, manieristiske tegninger, moderne fransk maleri og danske samtidskunstnere krydsbefrugter hinanden. Samlingen er blevet til på kunstnerens mange rejser i Europa og er skabt over en lang årrække. Kunstværkerne er købt for små midler hos kunsthandlere, antikvitetshandlere, marskandisere, på auktioner og hos private. Enkelte af værkerne har Willumsen modtaget som gave. Alle værkerne i Gamle Samling har J.F. Willumsen omhyggeligt opført i en protokol. I 1889 købte han samlingens første nummer hos en præst i Granada. Det var et krucifiks, som han mente var udført af den spanske maler, billedhugger og arkitekt Alonso Cano fra det 17. århundrede. I de følgende år købte J.F. Willumsen af og til værker til sin samling, men først under Første Verdenskrig, hvor salget af hans egne værker gik usædvanligt godt, tog købene rigtigt fart. I Italien erhvervede han flere malerier i begyndelsen af 1920’erne, og i London skaffede han sig flere hundrede italienske tegninger.

Samlingens indhold

I sine forskellige hjem i Nice, hvor han boede fra 1918 til 1942, har Willumsen haft kunstværkerne omkring sig på væggene og anbragt på sokler, piedestaler, borde og i skabe. Hovedparten af samlingen er italiensk, en del fransk, og noget er dansk. Derudover er der skandinaviske, hollandske, nederlandske, spanske og klassiske værker. Der forekommer også asiatiske arbejder med hovedvægt på det kinesiske og i nogen grad på det japanske. Samlingen består af 327 malerier, 220 skulpturer, 756 tegninger, 233 grafiske blade samt mønter, medaljer, elfenbensværker, glasmosaikker, tekstiler, kunsthåndværk, smykker og nips. Samlingen med de 756 italienske tegninger, hvoraf 200 er bestemt, er den fjerdestørste af sin slags i Skandinavien, næst efter de statslige samlinger i Stockholm, København og Oslo.

Hovedværker i samlingen

Et tidligt hovedværk af El Greco, et sent oliemaleri af Jacopo Bassano, et værk af Karel van Mander (I) samt en skitse efter Rubens af Eugène Delacroix hører til blandt de betydeligste, ældre udenlandske værker i samlingen. Derudover er der fine tegninger af blandt andre Parmigianino, Guercino, Giorgio Vasari, Andrea del Sarto, Giambattista Tiepolo, Giacomo Guardi. Blandt de moderne værker findes en træskulptur af Paul Gauguin, La luxure samt tegninger af kunstneren, som han gav til Willumsen. Et portræt af Willumsen af Vilhelm Hammershøi, et billede af Per Krohg og en skulptur af Bertel Thorvaldsen er blandt samlingens danske hovedværker.

Tryk på billederne herunder, for at se et galleri med værkerne fra “Gamle samling.”

Studier i samlingen

Willumsen sagde om samlingen, at den gav rigdom til sjælen. Han samlede på, hvad der kunne give ham indsigt i andre kunstneres arbejde. Efterhånden som samlingen blev bygget op, undersøgte og bestemte J.F. Willumsen nøje de enkelte værker. I en række mapper opbevarede han informationer om hvert enkelt værk og noterede relevante data. Ved egne kunsthistoriske studier og ved korrespondancer med museer og eksperter søgte han at indkredse kunstner, motiv og datering. Da J.F. Willumsen i 1911 havde købt et maleri, som han mente var af den græsk-spanske maler El Greco, gik han så vidt, at han skrev et tobindsværk om El Greco. Hans hovedærinde var at bevise, at det erhvervede maleri var et ungdomsværk af El Greco, hvad forskere har bekræftet.

De forkerte tilskrivninger

Da Gamle Samling i 1947 for første gang blev præsenteret for offentligheden på Charlottenborg, blev kvaliteten og Willumsens tilskrivninger heftigt debatteret. Flere kunsthistorikere og museumsfolk forholdt sig skeptiske til Willumsens egen opfattelse af, at hans erhvervelser var af de store mestre. Man har senere kunne bekræfte, at mange af tilskrivningerne er forkerte. Fremfor kun at interessere sig for de anerkendte værker, bør samlingen dog ses i sin helhed og som en samling tæt relateret til Willumsens kunstneriske praksis. I mange af genstandene ses det tydeligt, hvorfor Willumsen har ønsket at eje dem. Her afspejles et eller flere af de kunstneriske problemer, som han selv kæmpede med. Det kunne for eksempel være den erhvervede genstands særlige materiale, overfladebehandling, kunstneriske udførelse eller dens tematiske indhold.

Willumsens Rembrandt
Ekkorum katalog

Forskning

Gennem årene er dele af samlingen blevet videnskabeligt bearbejdet. Således har overinspektør, mag.art. Chris Fischer bestemt og publiceret mere end 200 italienske tegninger, tidligere museumsdirektør, mag.art. Dyveke Helsted har undersøgt Bertel Thorvaldsen-værkerne, som indgår i “Gamle Samling”s danske del, lektor, mag.art. Pia Guldager Bilde har undersøgt samlingens antikke værker, og registrator og kunsthistoriker Jean-Marie Cusin-berche, Paris, har arbejdet med Paul Gauguin-værkerne. En del af ikonerne er blevet undersøgt af professor Maria Constantoudaki-Kitromilides, Universitetet i Athen.

Udgivelsen På sporet af El Greco af Leila Krogh omhandler Willumsens køb af El Greco-værket Hyrdernes tilbedelse.

Udstillingen Ekkorum. Thorvaldsen, Willumsen, Jorn og deres samlinger og den medfølgende publikation undersøgte logikker i Willumsens samlingspraksis og forbandt den med kunstnersamlinger som fænomen.