Kun for medlemmer

Tre kvinder står foran Willumsens monumentale værk, Det Store Relief, der er skabt af forskelligfarvet marmor.

Med dit klubkort i hånden har du adgang til fordele og tilbud, der kun gælder for medlemmer af kunstklubben. Kunstklubben er for dig, der holder af kunst i almindelighed og Willumsen i særdeleshed. Om du er kender eller nybegynder er ikke så afgørende. Klubben indeholder arrangementer og kreative formiddage, der henvender sig bredt. Derudover bliver du inviteret til ferniseringer, eksklusive klubevents og særarrangementer, og du får altid 20% rabat på aktuelle kataloger.

Forlængelse af årskort. Museet genåbner efter næsten tre måneder uden besøgende – og hvor har vi savnet jer. Derfor forlænger vi automatisk alle årskort, som var aktive under lukkeperioden, med tre måneder, så vi fortsat kan få mange gode museumsoplevelser sammen. Hvis dit årskort udløb under lukkeperioden, bliver det også forlænget.

Arrangementer med fordele for kunstklubben

Her får du rabat på kultur med kunstklubben

Facade på Den frie udstillingsbygning tegnet af J.F. Willumsen i 1898

Fri entré på Den frie udstillingsbygning

Med dit klubkort til Willumsens Museum får du fri entre til Den frie udstillingsbygning i København. Den Frie har til huse i et af Københavns mest bemærkelsesværdige, arkitektoniske bygningsværker tegnet af J. F. Willumsen i 1898. Bygningens frontrelief forestiller Pegasus med en yngling på ryggen – et symbol på at her vises den frie kunst. Mantraet var dengang, som 
i dag, at Den Frie er ”vanvittigt optaget af sin samtid”. Læs mere om aktuelle udstillinger her

Rabat i butikken

Tiden møder tiden katalog Willumsens Museum

20 % rabat på aktuelle kataloger i museumsbutikken

Med dit klubkort til Willumsens Museum får du altid 20 % rabat på det aktuelle udstillingskatalog, når du viser dit klubkort i museumsbutikken.