Billedskole J.F. Willumsens Museum
Har dit barn lyst til at tegne, male, bygge skulpturer og tage fotografier? Er svaret JA – så er billedskole på J.F. Willumsens Museum sagen.

J.F. Willumsens Museums billedskole er åben for alle, der har lyst til at lege med mange forskellige materialer – og blive dygtigere til at udtrykke sig kreativt. Det er ikke vigtigt, at dit barn i forvejen er en ørn til at tegne og male. Vi undersøger kunstværker og materialer sammen, og øver os undervejs. I billedskolen skal vi arbejde med mange forskellige udtryksformer og projekter indenfor bl.a. tegning, maleri, skulptur, tryk, foto mm. Undervisningen foregår på J.F. Willumsens Museum, og som inspiration til de kunstværker, som vi skaber, skal vi se nærmere på, hvordan billedkunstneren J.F. Willumsen arbejdede med forskellige kunstmedier. I år har vi fået mulighed for at tilbyde hele 12 undervisningsgange for kun 600,- kroner, så der er rift om pladserne!

Underviser

Mille Søndergaard, født 1972, er uddannet indenfor grafik og maleri i Italien. Mille har blandt andet lavet undervisningsmateriale for Rudersdal Museer og har undervist på Mothgården og Thorvaldsens Museum i København. Udover at undervise og formidle arbejder Mille også med sin egen kunstpraksis, og netop er aktuel med sin egen udstilling i Rejsestalden i Jægerspris “Poetiske landskaber.”

Målgruppe

Der oprettes to hold; ét hold med plads til 12 elever fra 0.-3. klassetrin  og ét hold med plads til 12 elever fra 4.-6. klassetrin.

Tid

12 undervisningsgange à 2 timer. 0. – 3. klasse mødes på mandage fra kl. 15.30 – 17.30 og  4.-6. klasse på torsdage kl. 16.00-18.00  fra den 28. januar til 2. maj 2019. (Ingen undervisning i uge 7 og uge 16.) Undervisningen på begge hold finder sted på J.F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund

Er det noget for jer? 

Tilmeld 0.-3. klasse her >>

Eller 4.-6. klasse her>>