Billedskole 2017-12-13T11:38:07+00:00

BILLEDSKOLE PÅ J.F. WILLUMSENS MUSEUM

Billedskolens  forårshold er fuldt bookede. Kontakt os for oplysninger ang. nye hold.

Billedskole

I billedkunst skal vi arbejde med mange forskellige udtryksformer og projekter indenfor bl.a. tegning, maleri, skulptur, tryk, foto mm. Undervisningen foregår på J.F. Willumsens Museum, og som inspiration til de kunstværker, som vi skaber, skal vi se nærmere på, hvordan billedkunstneren J.F. Willumsen arbejdede med forskellige kunstmedier.

Tid: Billedskolen består af 10 undervisningsgange à 2½ time (Ingen undervisning i uge 42). Undervisningen fortsætter med 10 undervisningsgange i 2018 (nyt indhold), som kan bookes med fortrinsret for nuværende elever. Resterende pladser udbydes fra uge 43.

Sted: Undervisningen finder sted på J.F. Willumsens Museum.

Underviser: Mille Søndergaard, født 1972, er uddannet indenfor grafik og maleri i Italien og er i gang med en diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge (University College Sjælland). Mille har blandt andet lavet undervisningsmateriale for Rudersdal Museer og har undervist på Mothgården og Thorvaldsens Museum i København. Udover at undervise og formidle arbejder Mille også med sin egen kunstpraksis.

Tilmeld dig billedskolen 0.-3.klasse her
Tilmeld dig billedskolen 4.-6.klasse her