logo
 English 
| Print |
 Søg:
 
 

J.F. Willumsens Museum – et tilbud til børn og skoleklasser

Det er J.F. Willumsens Museums ønske, at skoleelever kan få glæde af museet og stifte kendskab til den farverige kunstners univers som en inspirerende og fornøjelig del af undervisningen.

 

Undervisningsaktiviteter

J.F. Willumsens Museum tilbyder forskellige undervisningsaktiviteter for skoler og andre institutioner for børn og unge. Med afsæt i samlingen eller de skiftende særudstillinger skaber museet aldersdifferentieret 
undervisningstilbud, hvor kunsten formidles målrettet til børn og unge.  

Undervisningen på J. F. Willumsens Museum lægger særlig vægt på en dialogbaseret og levende formidling med det formål, at vække børn og unges interesse for kunstens verden. Undervisningsforløbene varetages af museets formidlere, der har en bred viden om J.F. Willumsen og dennes værker. Alle forløb foregår i dialog med eleverne inddrager forskellige skrive- og tegneøvelser.

 

Undervisningsforløb:                                                                                       

Bestil et undervisningsforløb og lad eleverne blive introduceret til Willumsens fantastiske billedverden af en af museets dygtige undervisere.
Museet tilbyder forskellige temaforløb, men det er også muligt at bestille en undervisningsforløb med et tema, der passer ind i jeres undervisning.

Museet tilbyder både omvisninger og længerevarende workshops eller værkstedsforløb. Dette for at give børn og unge en mulighed for at omsætte dialog og øvelser til praktisk kunnen og kreativ udfoldelse.
Alle forløb er dialogbaserede og inddrager skitse- og skriveøvelser.

 

Undervisningsmateriale online: 


Vildmedwillumsen.dk er et website om Willumsens kunst, inspireret af leg og lær spil, målrettet 1.-5. klasse i fagene billedkunst og dansk. På sitet kan eleverne på en sjov, undersøgende og interaktiv måde fordybe sig i Willumsens kunstneriske univers. Læs mere >>

Alle gruppebesøg skal aftales på forhånd med museet. Dette omfatter plads i Juniormuseet, frokoststuen/værkstedet samt det øvrige museum.

Aktuelt

12.05.2017
Udlånte værker tilbage på Will...
05.02.2017
Grafisk værksted i udstillinge...

Arrangementer

27.06.2017
Sommerferieværksted 2017
21.05.2017
Offentlige omvisninger hver sø...