logo
 English 
| Print |
 Søg:
 
 
Bookmark and Share

SKÆVE STREGER - Willumsen grafiske værker

24. januar - 11. juni 2017

Selvom Willumsen blot havde været grafisk kunstner, ville hans produktion være fuldt tilstrækkelig til en markant placering. Han har udført både raderinger, litografier og træsnit, og inden for hver teknik har han udnyttet dens særlige kvaliteter. Oplev bl.a. Willumsens radering ”Frugtbarhed”, der provokerede den etablerede kunstverden i 1890’ernes København og hans skildringer af særlinge fra de sydeuropæiske lande.  

I udstillingens grafiske værksted kan publikum selv prøve kræfter med forskellige trykketeknikker.

Udstillingen vises i den gamle del af museet.

 

 

Værker fra samlingen

J.F. Willumsen: ”Sophus Claussen læser sit digt "Imperia" for Helge Rode og Willumsen”. 1915. ARoS

25. januar - 4. maj

I museets tilbygning vises en række markante værker af Willumsen - både maleri, skulptur og keramik, bl.a. det nyindkøbte maleri ”Glaspustere på Hellerup Glasværk” fra 1887 samt ”Sophus Claussen læser sit digt "Imperia" for Helge Rode og Willumsen”, som venligst er udlånt af ARoS.  Publikum kan også opleve Willumsens fantastiske og interessante keramiske værker fra 1890'erne, og en række portrætter af Edith Willumsen som bjergvandre - værker, der alle leder frem mod et af Willumsens absolutte hovedværker "Bjergbestigersken" fra 1904. 

J.F. Willumsen: "Glaspustere på Hellerup Glasværk". 1887. J.F. Willumsens Museum

Aktuelt

20.03.2017
Ny museumsdirektør
05.02.2017
Grafisk værksted i udstillinge...

Arrangementer

02.04.2017
Billedkunst for hele familien
02.04.2017
Offentlige omvisninger hver sø...