logo
 English 
| Print |
 Søg:
 
 

J.F. Willumsens udklipsmapper

Som et led i sin arbejdsmetode indsamlede Willumsen en omfattende billedsamling. Allerede tidligt var han interesseret i alle former for billedmateriale, og han brugte af sine sparsomme midler til at købe fotografier på sine rejser. I slutningen af 1890’erne købte han i København blandt andet en række fotografier af Bertel Thorvaldsens skulpturer.

Da J.F. Willumsen omkring århundredskiftet var i USA, begyndte han, fascineret af amerikanernes store billedforbrug, systematisk at indsamle billedmateriale fra bl.a. blade og aviser. Et par år senere bestilte han 14 mapper hos bogbinderen til at opbevare udklipssamlingen i.

Willumsens ordnede udklipsmapper systematisk efter emner som Arkitektur, Tegning, Kunsthåndværk, Maleri, Skulptur, Land og Vand, Mennesker, Menneskerace, Børn, Kvinder, Mænd og Dyr.

Ind imellem udklippene anbragte Willumsen sine egne fotografier, hvor de passede ind i sammenhængen. Opslagene var omhyggeligt tilrettelagt med indbyrdes korrespondance mellem de enkelte billeder. Han havde således, med sine egne ord - en del af sin visuelle hukommelse stående i 14 mapper på sin reol.

Aktuelt

20.03.2017
Ny museumsdirektør
05.02.2017
Grafisk værksted i udstillinge...

Arrangementer

02.04.2017
Billedkunst for hele familien
02.04.2017
Offentlige omvisninger hver sø...