Dato: 02-01-12 |
Type: Nyhed |
|
|
Gratis undervisningsforløb for alle folkeskoler i Frederikssund kommune.
Fra 2. januar 2012 og frem til 1. november 2013 vil undervisningen på J. F. Willumsens museum være gratis for alle folkeskoler i Frederikssund kommune.
I efteråret 2011 påbegyndte Frederikssund Kommunes Skoleforvaltning, Pædagogisk Center i Frederikssund, J.F. Willumsens Museum og Museet Færgegården et fælles samarbejdsprojekt. Projektet løber i 2 år og har til formål at udvikle de to museers skoletjenester med henblik på at forbedre og i højere grad målrette museumsundervisningen til kommunens folkeskoler. Ønsket er at museernes uformelle og alternative læringsrum kan blive benyttet og udnyttet endnu mere, end de gør det i dag og at et tæt samarbejde mellem museer og folkeskoler kan etableres. Dette fælles tiltag betyder at det indtil 1. november 2013 vil være gratis for alle folkeskoler i Frederikssund kommune at deltage i undervisningsforløb på J.F. Willumsens museum.
Projektet sigter mod at udvikle både nye og allerede eksisterende undervisningsforløb, så de bliver mere relevante for folkeskolens klasseundervisning. Der vil således i løbet af de næste to år blive afprøvet udviklet nye forløb samt arbejdet forskellige materialer, medier og undervisningsmetoder i tæt samspil med lærere og elever.
Projektet er støttet af Frederikssund Kommune og Kulturarvsstyrelsen.
Vi glæder os til at se jer!
Læs mere om J.F. Willumsens Museums undervisningstilbud: http://jfwillumsensmuseum.dk/?id=2
Undervisning tilbydes tirsdag og onsdag kl. 9.30 -13.00.
Booking: Tlf. 47310773 eller e-mail jfw(at)frederikssund.dk