Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

 

Billedskole for 0.-3. klasse
I billedskolen skal vi arbejde med mange forskellige udtryksformer og projekter indenfor bl.a. tegning, maleri, skulptur, tryk, foto mm. Undervisningen foregår på J.F. Willumsens Museum, og som inspiration til de kunstværker, som vi skaber, skal vi se nærmere på, hvordan billedkunstneren J.F. Willumsen arbejdede med forskellige kunstmedier. Vi afslutter billedkunstforløbet med en udstilling på J.F. Willumsens Museum med de bedste arbejder fra sæsonen.

Underviser: Mille Søndergaard, født 1972, er uddannet indenfor grafik og maleri i Italien og har en diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge (University College Sjælland). Mille har blandt andet undervisningserfaring fra Rudersdal Museer, Mothgården samt fra Thorvaldsens Museum i København. Udover at undervise og formidle arbejder Mille også med sin egen kunstpraksis.

Tid: Mandage 15-17.30, 10 undervisningsgange fra mandag den 18. september – 27. november 2017. (Ingen undervisning i uge 42)