Daginstitutioner 2017-05-04T13:04:46+00:00

KUNST MED SANSERNE

Målgruppe: Børnehavebørn (3 – 5 år)
Varighed: 60 minutter

Forløbet er sansebaseret og foregår som dialog mellem børnene og kunstformidleren. Med udgangspunkt i 5-6 værker af J.F. Willumsen, undersøger vi bl.a. farver og materialer ved brug af høresansen, fantasirejser, puslespil og dukker. Enkle farve/tegneøvelser kan inddrages og disse kan bruges som oplæg til videre arbejde i institutionen.

KUNSTENS MATERIALER

Målgruppe: Børnehavebørn, 0.-3. klasse
Varighed: 70 minutter

J.F. Willumsen beskæftigede sig med stort set alle de kunstmedier, han kunne komme i nærheden af: skulptur, keramik, og grafik. Primært var han dog maler. Gennem et udvalg af Willumsens værker kommer vi i omvisningen helt tæt på de forskellige kunstmedier.

Vi taler om farver, former og fortællinger i Willumsens værker og vi undersøger, hvordan kunstneren har brugt materialerne og hvordan de adskiller sig fra hinanden. I løbet af omvisningen får eleverne mulighed for at mærke på forskellige kunstmaterialer, som marmor, ler, gips, pigmenter og lærred.

Igennem forskellige øvelser, hvor vi arbejder med at beskrive billedernes indhold og genkende materialer, motivformer og kunstform/sprog og billedmedier (skulptur, maleri, tegning, fotografi, plakat, mv.). Omvisningen er dialogbaseret og inddrager øvelser undervejs.