Kommende begivenheder

  1. Kreativ efterårsferie

    oktober 20 @ 11:00 am - 3:00 pm
  2. Kreativ efterårsferie

    oktober 20 @ 11:00 am - 3:00 pm
  3. Kreativ efterårsferie

    oktober 21 @ 11:00 am - 3:00 pm
60 års fødselsdag 2017-10-17T21:49:08+00:00

60 års fødselsdag for J.F. Willumsens Museum

Museet er åbent mellem 10-17 begge dage.
Der er gratis adgang, og det er gratis at deltage i alle arrangementer. Det kræver dog tilmelding til nogle af arrangementerne på museets e-shop.

Program

Lørdag d. 4. november

Kl. 11: Velkommen ved museumsdirektør Lisbeth Lund og fødselsdagstale ved borgmester John Schmidt Andersen (Caféen)

Kl. 11:15 – 11:45 John Smith Andersen fortæller om sine favorit-Willumsenværker fra udstillingerne.

Kl. 11:15-14:00 Vurderingsarrangement ved Bruun Rasmussen.
Lad vurderingseksperterne fra Bruun Rasmussen sætte pris på kunst, design, antikviteter, smykker og armbåndsure. Vurderingsarrangementet er en enestående chance for at få stillet sin nysgerrighed og hvem ved, måske gemmer du på en skjult skat, der kan indbringe en mindre formue på auktion! Det er helt uforpligtende og gratis at få en vurdering.

Kl. 11-16 Fælles kunstværk i parken. Vedbilledkunstner Mille Søndergaard
Med udgangspunkt i den mexicanske allehelgenstradition Día de Muertos, de dødes dag, skal vi sammen skabe et mere end fem meter langt kunstværk ved brug af spraydåser, stencils og pensler.

Kl. 11-16.30 Kreativt værksted med grafiske trykketeknikker for børn og deres forældre (værksted i kælderetagen)

Kl. 12-14 Workshop for børn og unge. Fra ca. 10 år. Udsmyk dit eget skateboard.
Tilmeld dig via museets e-shop, hvis du vil være sikker på et skateboard. Der vil være andre materialer at male på for de øvrige gæster. (Udendørs)

Kl. 12 -13 Omvisning i museets udstillinger. Ved museumsinspektør Louise Bugge Jacobsen.
Begrænset antal pladser. Tilmelding via museets e-shop, hvis du vil være sikker på en plads.

Kl. 14.30-15.30 Omvisning ved museumsforvalter Rune Jonassen.
Få et anderledes indblik i museets arkitektur og arbejdet med udstillingerne fra ham, der står med hænderne placeret i værkstøjskassen til daglig. Hør blandt andet Rune fortælle om, hvordan det foregår, når et af museets kunstværker rejser til den anden side af jorden for at blive udstillet på et museum. Begrænset antal pladser. Tilmelding via museets e-shop, hvis du vil være sikker på en plads.

Kl. 15-16.30 Croquis ved kulturformidler Dina Rawat (værksted i stuetagen)
Lær at tegne efter levende model. Alle over 18 år er volkomne på dette hold, hvor Dina har sørget for en erfaren mandlig model. Begrænset antal pladser. Tilmelding via museets e-shop, hvis du vil være sikker på en plads.

Kl. 16-17 Historien om Willumsens Tuborgplakat ved museumsdirektør Lisbeth Lund og ølsmagning ved Frederikssund Bryghus (cafeen)
Smag blandt andet øllen ”Stærke Ferdinand” opkaldt efter J.F. Willumsen. Begrænset antal pladser. Tilmelding via museets e-shop, hvis du vil være sikker på en plads.

Program

Søndag d. 5. november

Kl. 11-16 Fælles kunstværk i parken. Ved billedkunstner Mille Søndergaard
Med udgangspunkt i den mexicanske allehelgenstradition Día de Muertos, de dødes dag, skal vi sammen skabe et mere end fem meter langt kunstværk ved brug af spraydåser, stencils og pensler.

Kl. 11-15 Tapetworkshop ved tapetdesigner Lone Simonsen (værksted stueetagen)
Lone Simonsen fra LLZ-tapet har blandt andet lavet det smukke Alhambra tapet, efter inspiration i Willumsens berømte værk ”Kongesønnens Bryllup.” Her kan du få lov til selv at prøve kræfter med trykkekunsten.

Kl. 11-16.30 Kreativt værksted med grafiske trykketeknikker for børn og deres forældre (værksted i kælderetagen)

Kl. 11:00 og kl. 13:00 Musikpatruljen. For de 3-6 årige og deres forældre.
Børnene engageres med hjerte, hjerne og krop, og rives naturligt med i Musikpatruljens musikalske udtryk og fortællinger. Vi synger, klapper rytmer og danser foran kunstværkerne i museet.
Tilmelding via museets e-shop, hvis du vil være sikker på en plads.

Kl. 14:00 Omvisning i museets udstillinger ved kunstformidler Dina Rawat
Tilmelding via museets e-shop, hvis du vil være sikker på en plads.

Kl. 14:00-15:30 Kaffe, the, saft og is i museets café til de første 200 gæster.